Det indre barn
Min påstand er, at der ofte er et indre barn i en skygge og i en delpersonlighed. Et indre barn er livssår, der ikke er taget hånd om.
Sår, der ikke er helet. Ud fra det, kan der skabes skygger og delpersonligheder (overbevisninger).
Skygger er egenskaber, du ikke vil eje/være ved. Du har dem ikke kært. Det kan både være positive egenskaber, såsom at se op til en person – f.eks. Dronningen. Hun ryger og står ved det. Det er ikke det, at hun ryger, jeg syntes er fedt. Det er det, at hun står ved, at hun ryger.
Det fantastiske er, at hun står ved sig selv.
Hvem synes du er cool?
Hvem ser du op til - nævn gerne hvem i kommentaren til dette blogindlæg. Hvem er cool, spændende, inspirerende i dine øjne?
Dem ser jeg op til
Ja, jeg synes eksempelvis, at Jim Lyngvild er cool. Også han står helt og holdent ved sig selv, på trods af, at han så sandelig ofte hører for det (tit af dem, hvis skyggesider, han trigger).
I en anden boldgade, er jeg begejstret for Svend Brinkman, som jeg følger på Instagram. Han ”står fast” – og kan derfor også autentisk skrive en bog om emnet.
En af mine værdier er at være autentisk/ærlig, men der er også egenskaber, som ikke er så positive.
Der var en, som skrev til mig, at hun trigges af dovne personer. Så hendes skygge kan være, at hun ikke må være doven. Det forbinder hun med noget negativt. Noget ”man ikke må”.
Find dine egne skygger
Du kan selv øve dig i at finde dine skygger: Nævn nogle du afskyr, frygter, væmmes over... Hvem er det?
Hvis vi skal tage egenskaben bare lidt til os, så den ikke er så sort en skygge, hvordan kan du så tillade dig at være mere ærlig, og stå ved dig selv?
Hvordan kan du tillade dig selv at være f.eks. bare lidt doven.
Hvis du irriteres, trigges eller væmmes ved mennesker, du opfatter som dovne, kan der være en gammel overbevisning på spil, der hedder: ”Man skal yde før man kan nyde”. Den kan du forvise lidt efter lidt ved at øve dig i at være doven.
Leg med din delpersonlighed
Delpersonligheder kan være mega sjove at lege med.
Du skal dog starte med at blive bevidst om, hvilke delpersonligheder du har.
Og vi har alle delpersonligheder – det er helt almindeligt, og det har intet med psykologiske diagnoser at gøre.
Delpersonligheder er dele af dig – og nogle er der skygge på, mens andre (dem du synes, du gerne må være) har sol på. Du opdager ikke alle dine delpersonligheder på én gang, men start med at blive bevidst om et par stykker.
Den sjove delpersonlighed
Det kan være du elsker zumba – så en del af dig elsker zumba.
Spørg så dig selv, hvem du er, når du danser? Du svarer måske: ”Så er jeg fjollede, glade (dit navn).
Prøv så at udforske, hvad det er ved denne delpersonlighed (dit fjollede, glade dig), som du måske har lyst til at folde endnu mere ud?
Det kan måske være et glad, indre barn med tryg tilknytning, som er blevet mødt i sine behov?
Den mindre sjove delpersonlighed
En anden side af dig, som faktisk gør dig stresset og får dig til at føle dig utilstrækkelig er eksempelvis perfektionisten i dig.
Du vil virkelig gerne have alting under kontrol, og kæmper som en gal for at alt skal være top fint.
Her har vi et indre barn med en ambivalent tilknytning, der ikke altid er blevet mødt i sine behov.
Den delpersonlighed kan du aktivt bruge ved at se på, hvilke egenskaber den hjælper dig med, og hvor den spænder ben for dig.
Her vil nogen sige, at egoet er på spil for at beskytte dig – men det forkludrer faktisk en del, så du ikke kan være hele dig. Du kan arbejde med at sætte dig selv mere fri ved at se på de gode ting, perfektionismen bringer dig i dit liv.
Du er mange dele – og det er godt
Når jeg hjælper klienter i klinikken, så arbejder jeg med at dele klientens udfordringer op.
Så hvis du kom i klinikken med en udfordring, så ville jeg eksempelvis sige, at:
· Der er en del af dig, der har angst.
· Der er en del af dig, der er syg.
· Der er en del af dig, der er udkørt.
Dvs. det er ikke hele dig der er ”gået i stykker”.
Det er kun en mindre del. Meget i dig virker altså stadig helt som det skal. Og det gør en kæmpe forskel, for nu er det ikke udfordringen, der definerer dig.
Nu er udfordringen blot en del af dig. Og den mindre del arbejder vi sammen på at mindske eller får til helt at gå i opløsning.
Det er netop det smukke ved skyggesider og det indre barn og delpersonlighederne. De er dele af dig, de er gode og mindre gode, de giver dig noget godt eller noget mindre godt.
Og de kan altid arbejdes med. De er kun en del af dig – men aldrig hele dig.
