Utrygheden opstår, når barnet ikke har haft andre at ty til for at få hjælp, end den/de personer, hvor der ikke har været en følelsesmæssig forbindelse.
Har barnet ikke fået opfyldt behov for nærhed, kærlighed og trøst, er der tale om et psykisk omsorgssvigt.
Har der heller ikke været tilgang til rent tøj, mad og rolige forhold måske pga. misbrug, så er der tale om fysisk omsorgssvigt.
Barnet forsøger af bedste evne at få opfyldt sine behov, og kan herved tillære sig en adfærd, ved enten at gå en op – larme endnu mere for at få opmærksomhed.
Eller gå en ned – ved at forsøge at fylde så lidt som muligt, og derved undgå ballade.
Det er oftest sidstnævnte strategi, barnet ubevidst vælger, da det går efter at føle og tryg.
Er der både fysisk og psykisk omsorgssvigt, kan det være så svært for barnet at være i, at de vælger at trække sig ind i sig selv.
Her finder de en smule tryghed, men sjældent kærlighed.
Hvor tidligt starter tillid/mistillid – hvor kommer trygheden fra?
Der, hvor du først vil lære om tillid/mistillid, er som foster i din mors mave.
Har din mor haft det godt under graviditeten, dvs. har hun glædet sig, far har været der til at passe på mor, og de har det godt sammen.
Fødslen går som den skal. Velkommen til verdenen, lille menneske. Her er stille og trygt inde i mors mave. Du kan have tillid til verden.
Har din mor derimod ikke været tryg: Måske har far et misbrug, som kan bekymret hende, måske har hun mistet et barn før, og bekymrer sig om det. Eller der sker noget uventet, som en stor sorg over at miste en kær slægtning under graviditeten.
De omstændigheder sanser du som foster, og danner dig en ubevidst overbevisning om, at verdenen er utryg.
Der er forsket i hvordan tryghed og mistillid kan sætte spor i hjernen og nervesystemet og derved påvirke, hvem du er i dag.
Dine indre overbevisninger og mønstre i dine relationer
Det bånd, der er imellem voksen og barn, påvirker barnets hjerne, og den måde barnet kommer til at tænke om sig selv på.
Indimellem vil du kunne se på et barn, hvordan samspillet mellem deres voksen og barn her været. Barnet lever det simpelthen ud i hverdagen i andre relationer.
Tør barnet møde verden, og hvad tænker barnet (ubevidst) om sig selv?
Tilknytningen lever videre op igennem årene og når barnet er voksent, så er tilknytningsmønstret vokset med.
Det vil sige, at når der dannes nye bånd til en partner, så vil tilliden og trygheden, eller mangel på samme, vise sig i relation til partneren.
Hvis de får et barn, kan tilknytningsmønstret gå videre til deres barn.
Mønstret kan udspille sig i alle relationer, og ikke kun i familien. Det vil også have indvirkning på venner, veninder, kollegaer, chefer, naboer etc.
Har den voksne været meget i sin egen verden – optaget af telefonen, andre søskende, eller måske sidde fast i en sorg, som nu er blevet til en depression, så har den voksne ikke været kontaktbar, og barnet kan føle sig afvist.
En afvisning på et afgørende tidspunkt, kan sætte sig som forskellige overbevisninger.
• Der er ikke plads til mig
• Jeg er ikke vigtig
• Det er bedst jeg er usynlig og ikke går i vejen
• Jeg betyder ikke noget
• Jeg er ikke elsket
Hvis du genkender noget af ovenstående, må du som voksen tage dit eget liv alvorligt og finde beviser, på
• At du kan tage din plads
• Du er vigtig
• Det er ok at du er synlig
• Du betyder noget og gør en forskellige
• Du allerede er elsket, lige som du er
Det tager tid men det kan lade sig gøre. Jeg har set det mange gange folde sig ud på smukkeste vis i min klinik.
”Når jeg kan være mig, giver det plads til at du kan være dig”. Med det mener jeg, at når du er blevet så bevidst, tryg og tillidsfuld, så du ikke længere forfølges af hæmmende overbevisninger, og tør være dig selv, så kan dine relationer trygt være sammen med dig.
I en ligeværdig relation er der ro og frygten for afvisning fylder ikke så meget. Her er plads til, at I kan udvikle jer sammen.
Hvad kan du gøre for at blive tryg?
For at genvinde fodfæste til en tryg, tillidsfuld, kærlig hverdag, skal du øve dig i relationer.
En måde at øve sig på at skabe trygge relationer, kan være med mig som din terapeut.
I rummet kan du få lov til at være, lige som du er, uden at du skal frygte, at jeg dømmer dig.
Men din gamle forsvarsmekanisme vil sikkert komme til udtryk i vores rum sammen.
Det er her forløsning kan ske, for vi kan se på det sammen, rumme følelserne og give dig en anden kærlig, nærværende oplevelse.
Vi tager os nænsomt af det barn, du var engang, og som stadig lever inde i dig.
Du giver dit indre barn nye oplevelser, som du kan tage til dig, og begynde at leve ud i dine andre relationer.
Nye veje i hjernen kan genetableres i trygge omgivelser.
Dernæst undersøger vi i hvilke relationer, du føler dig mest tillidsfuld i, og går den vej.
Du kan bevæge dig mere og mere hen imod tillid og tryghed, så du i sidste ende føler dig fri.
Det er en individuel rejse. Men jeg håber, du har fået et billede af, hvor du kan starte op og tage fat for at få endnu mere tryghed, nærhed og kærlighed ind i dit liv.
