Forestil dig, at du som helt lille ikke har fået opfyldt dit behov for nærvær, trøst og kærlighed.
• Når du har rakt ud, er du ikke blevet mødt.
• Har du spurgt om hjælp, har du fået nej eller du har fået et opgivende blik.
Det hæmmer dig i at du kan tage imod, når nogen endelig tilbyder dig deres hjælp, kærlighed og tid.
Måske har du oplevet alt for strenge grænser, så du ikke har kunnet gøre alt det du gerne ville, og derfor føler du dig fastlåst.
Eller der har slet ingen grænser været, og det giver dig en fornemmelse af ligegyldighed, og overbevisningen ”jeg betyder ikke noget” er født.
Det giver dig ikke de bedste forudsætninger for at føle, at du kan stå selv, med alt du er, og holde dig selv oppe.
Det hæmmer dig i at gå ud i livet, og leve som et frit menneske.