For krop, sind og sjæl


  • Dine muligheder
    • Onlineterapi
    • Overblik
    • Psykoterapi
    • Kropsterapi
    • Personlig udvikling
    • Hypnose
    • Priser
  • Udtalelser
  • Foredrag
  • Om
  • Kontakt
  • Til dig
    • Gratis
    • Blog
  • Shop

Hvem har skylden





• Det er chefens skyld, at her er en dårlig stemning!

• Min mor så mig ikke, da jeg var barn!

• Det er kommunen, der er skyld i… !

• Min søster var en heks!


Hvem har ansvaret for, at du får et godt liv?

Hvis det er chefens skyld, at der er en dårlig stemning... Hvad kan du så gøre?


Vælg dine kampe med omhu. Måske er læringen, at du skal tage ansvar for dig selv, tage benene på nakken og komme væk.


Hvis din mor ikke så dig, da du var lille, hvordan kan du så begynde at se dig selv?


Hvis det er kommunens skyld, hvad kan du så gøre for at leve bedre inden for de rammer, der er?

Eller vælge en anden vej?


Hvis din søster er en heks, hvad står der så bag hende og dig som forhindrer, at energien flyder frit imellem jer?


Tag et ansvar. Vær nysgerrig. Led efter løsningen.


Det er ingens skyld – men det er dit ansvar, at få det bedste ud af dit liv.



Hvad har du ud af at blive i offerrollen?



Så længe du er i din offerrolle, redderrolle eller bøddelrolle, er du ikke fri til at være den, du dybest set er.

Det du mærker, sanser og de tanker du har om dig selv, er egentlig ikke sandt om dig. Du har mistet forbindelsen til at mærke dig selv og dine behov, men du kan finde tilbage til dig selv ved at lære at mærke efter:

• Find dine sår og se, hvilket menneske de har gjort dig til.

• Mærk efter, hvad der gør dig godt.

• Væk din indre nysgerrighed.


Når du gør disse tre ting, kan du lettere bryde ud af din rolle – for hvad godt gør det for dig at blive i offerrollen?


Absolut ingenting - ud over at styrke en negativ spiral, som ikke gavner dig.

Slut fred med fortiden og sæt fokus på fremtiden, den har du indflydelse på.



Skab din egen fremtid uden at være fanget i en rolle

Vil du leve et godt liv i trivsel, bør du leve autentisk. Det vil sige, at du lever sådan som du inderst inde drømmer om.

Sådan som det er rigtig for dig – uanset hvad andre måtte tænke, mene eller tro. For på den måde er du i balance.


På den måde behøver du ikke påtage dig en rolle, og være en anden end dig selv.


Og på den måde slipper du for spørgsmålet om at placere skyld. Det er en stor befrielse. Fokuser mindre på skyld – og sæt dit fokus på, hvad du vil i fremtiden.


• Hvad vil du beskæftige dig med?

• Hvem vil du omgive dig med?

• Hvilke værdier vil du leve efter?

• Hvilke drømme vil du realisere?

• Hvad vil du gerne opnå?


Du skal med andre ord være fokuseret hen imod noget (din fremtid, som du selv former) i stedet for at være motivet væk fra noget (at undgå din offerrolle, redderrolle, bøddelrolle).​



Det kan være angstprovokerende at ændre din fremtid





Jeg forstår sagtens, hvis det kriller i maven over min opfordring til, at du skal ændre dit fokus og se fremad.


Det er da angstprovokerende. Men med så mange ting i livet, er tankerne om noget ukendt, værre end virkeligheden.


Du behøver jo ikke hive dit liv op med rode, men blot stille, blidt og roligt begynde at skifte dit fokus.


Trin for trin kan du arbejde med dine ønsker for fremtiden – helt offerfri.


Jeg lover dig, det er indsatsen værd – og jeg hjælper dig gerne med at finde frem til, hvilken rolle du er i nu, og hvad du gerne til fremover. Kontakt mig for en uforpligtende snak om roller

eller fang mig på 42452442.


Kærligst

Dorte Liiv

Kropsterapeut, psykoterapeut og hypnotisør



Et godt sted at starte er ved at booke en afklarende samtale.
Her får du mulighed for at dele hvad du har på hjertet, og få mit bud på hvordan vi tager os kærligt af det i terapien.


Book gratis afklarende samtale her

LiivsTerapi





Fjellerup Bygade 13, Fjellerup, 8585 Glesborg
Tlf. 42 45 24 42


Dorte@liivsterapi.dk
Persondata

Kropsterapi, Reg. psykoterapi og Avanceret hypnose hos Liivsterapi