Blachman har sagt noget virkelig klogt om parforhold
Blachman har sagt noget klogt om parforhold… Desværre kan jeg ikke huske det ordret, men det lyder nogenlunde sådan her: Det er ingen kunst at score en ny – kunsten ligger i at score den samme igen, og igen og…
Det citat har ringet klart ind hos mig, for parforholdet skal plejes for at det bliver ved med at være rart at være et par.
Man kan ikke bare iføre sig campinghabitten, og kaste sig i sofaen med en pose chips og se genudsendelsen af Friends, eller andre tv-serier, afsnit efter afsnit, og så forvente at ens partner, syntes man er interessant at være sammen med.
Kig dig i spejlet og stil dig spørgsmålet: Hende der i spejlet… Skal hun scores, eller hva?
Ferietid er højtid for parkriser eller kriser i familierelationer. I juletiden spiller julestressen og forventninger måske ekstra ind.
Men hvad kan du gøre, hvis du oplever en trykket stemning? Hvad føler du for din partner, lige nu? Er der noget der skal ændres? Hvad kan du gøre for at ændre det lige nu?
Har du brug for at blive hjulpet lidt på vej, så læs videre.
Kender du dit, eller din partners, kærlighedssprog?
Det kan være du ikke føler dig elsket og værdsat af din partner. Eller du har lige købt denne lille lækre dims til manden, men han har for travlt til at modtage din kærlighedserklæring, fordi han er i gang med at fikse skabslågen som hænger. Eller undre dig over hvad der gik galt i dit tidligere parforhold. Så kan det nok hjælpe dig at læse bogen de 5 Kærlighedssprog. Jeg giver et kort rids her i nyhedsbrevet. Parterapeut Gary Chapman har skrevet en bog om fem måder, hvordan mennesker udtrykker sig for at forstå kærlighed.
De fem sprog er:
· Anerkendende ord
· Fysisk berøring
· Tjenester
· Gaver
· Tid til hinanden
Anerkendende ord
Hvor dejligt er det ikke at blive mødt med; Jeg syntes du ser dejlig ud igen i dag. Eller ”Tak fordi du lige snuppede skraldeposen med ud. Bruger du selv anerkendende ord? Eller bruger din partner dem?
Fysisk berøring
Luk øjnene et øjeblik og forestil dig at du modtager et varmt knus, et strøg over armen, et kærligt klap i bagdelen eller et kys i forbifarten. '
Krammer du god dag eller farvel? Eller er det ikke lige dig...
Tjenester
Hente ungerne fra børnehaven, da du ved han er lidt hængt op i dag selvom det er hans tur, tage jakken med hjem fra renseriet, planlægge festen.
Kan du genkende dig selv her?
Gaver
Du har planlagt den mest fantastiske gave til venindens bryllup og har lagt meget tid og kærlighed i gaven. Eller du er ude og handle ind til aftensmaden, og falder lige over en nuttet dukke som du tænker datteren også vil falde i svime over, så den skal hun da have.
Tid til hinanden
Endelig er der planlagt en weekend for bare jer to, hvor skal i hygge, spise middag sammen og gå tur. Eller også skal i krybe sammen i sofaen under dynen og se comedy. Eller også er i sammen om at lave aftensmaden.
Det er ikke så overraskende at vi sjældent ”taler” samme kærlighedssprog som vores partner.
Du giver sikkert udtryk for din kærlighed på dit eget sprog og bliver forvirret, fordi budskabet ikke når frem.
Men det kan du lære!
I første afsnit her på bloggen, er hendes kærlighedssprog at give gaver, og hans kærlighedsprog er at gøre tjenester.
Kan du se det?
Jamen jeg er single!!
Selvom du er single, kan det være givende at kende dit kærlighedssprog. Måske forstår du bedre den kærlighed du fik fra dine forældre.
Og det i sig selv er ret så givende.
Når du møder din kommende partner, er du i stand til at se hvordan han/hun giver kærlighed, og kan bedre tage imod. Og du kan give udtryk for hvordan du gerne vil have vist at han/hun holder af dig.
Er i et par med udfordringer i forholdet, eller vil du gerne lære dit kærlighedsprog endnu bedre at kende, så send en sms eller ring på 42452442 og lad os tage en snak om det er det, der skal danne grundlag for et terapiforløb.
Kærligst
Dorte Liiv
Kropsterapeut, reg. psykoterapeut og hypnotisør.
For resten! Jeg har lavet et minikursus i hvordan du styrker hjerteforbindelsen i parforholdet. Måske det er noget for dig?