Hvorfor er det vigtigt at kende dit tilknytningsmønster?
Den måde dine forældre spejlede dig som barn – eller ikke så og spejlede dig, har rigtig meget at gøre med den måde du indgår i relationer i dag.
Det gælder både til veninder, dine børn og bestemt også i kæresterelationer.
Når du bliver bevidst om dit mønster, kan du også lettere ændre det, så du får sunde nære relationer.
Meget vil sikkert give mere mening, når du lige har brugt 5 minutter på at læse med her.
Særligt de to første år af dit liv har det været vigtigt at blive mødt med kærlige blikke og passende mimik når din mor eller far var sammen med dig. Børn sanser mere end de bruger ord.
Men har fx mor eller anden omsorgsperson fx været ramt af sorg eller andre livsomstændigheder, så de ikke har kunne skabe nærhed og tryghed, så er der mulighed for at du kan genkende dig i en af de 4 tilknytningsgrupper.
- trygt tilknyttet (ca 60% af befolkningen)
- afvisende/ undvigende
- ængstelig/ambivalent
- desorganiseret
Fra utryg til tryg og tillidsfuld
Min egen vej fra utryg tilknytning til at få helet såret og igen at kunne være i tillid og tryg deler jeg kort med dig her.
Min grundstemning var skabt kort efter jeg blev født. I mine tidlige teenageår blev min overbevisning endnu engang bekræftet, da mine forældre blev skilt.
Jeg følte mig forvirret, ensom og forladt.
Mine forældre gjorde det som de troede var bedst for mig. Lod mig blive boende i det hus jeg var vokset op i. Jeg kunne fortsætte i samme klasse etc.
Men det ændrede ikke mine følelser og min forestilling om verdenen.
Min konklusion: Verdenen er ond og det er ikke til at regne med nogen.
Jeg skulle ikke have børn. Aldrig i livet!
Det kunne jeg ikke være bekendt, at sætte børn i så ond og grusom en verden.
Hvad jeg ikke tænkte over var, at jeg dagligt vedligeholdt den overbevisning om en ond og grusom verden, ved at se nyheder og læse hverdags skræk historier i Ekstra Bladet.
Min omgangskreds bekræftede mig i min mistillid. Jeg mødte dem med mistillid og fik det samme retur. Bum!
Vejen til en tryg hverdag, har for mig handlet om at finde modbeviser på min overbevisning.
- At verdenen er tryg
- At der er gode mennesker tilknytning
- At se hverdagens mirakler
- At vælge at have tillid I dag har jeg min taknemlighedsbog som jeg ofte skriver i.
Jeg ser ikke nyheder (det er sjældent gode nyheder) Jeg holder ikke avis og jeg omgiver mig med mennesker som er autentiske og nærer mig.
Nå ja... Og så har jeg både min dejlige mand og vores datter, som jeg kan vise vejen til at være tryg og tillidsfuld.
Føler du dit tryg og tillidsfuld?
Hvordan ser du på verdenen? Er du generelt tillidsfuld og glad? Eller møder du verdenen med en vis skepsis og undviger hvis der er følelser i spil?
Hvis du mærker helt efter inde i dig, hvad genkender du så?
De fleste vil helst genkende sig selv som tillidsfuld, tryg og glad, men hvis de mærker efter, er der måske noget der larmer.
Børn (også voksne børn) ser med milde øjne på deres barndom. De kan rationelt se hvorfor deres forældre handlede som de gjorde, men det ændre ikke på følelsen af at mangle noget.
De kan ligge en dæmper på følelsen ved at fortælle sig selv noget andet, end som det egentlig forholdte sig.
Der har måske været villa, Volvo og vovhund, og det kan godt være i har været meget sammen som familie, men stadig ikke er særlig tætte.
Der har ikke været plads til følelser, nærhed og dybe samtaler. Intet fællesskab at læne sig ind i.
Har du derimod haft en mor der har spurgt ind til dig, hvis hun har bemærket at du har haft det svært, og formår at hjælpe dig, så er der basis for et trygt og tillidsfuldt relationelt mønster.
Ofte ser jeg familier hvor de trygge voksne, også har trygge børn; utrygge voksne giver utrygheden videre og har utrygge børn. Hos den voksne lever utrygheden videre i kæresterelationer, ved at være sammen med andre utrygge voksne.
Mønstret viser sig når du bliver udfordret i dine relationer. Derfor er de lettest at få øje på hos dine børn eller din kæreste.
Nogle gange laver jeg en kæreste tidslinie med mine klienter, for at opspore og gøre det tydelig hvilke konsekvenser tilknytningen har haft. Og som de nu arbejder på at ændre.
Det er ikke let at give noget videre til dine børn, som du ikke har lært fra barns ben. Men det kan læres!
Sådan ændre du dit (og dine børns) tilknytningsmønster
De fleste bliver forskrækkede når de bliver bevidste om at de kan give deres egen tilknytning videre til deres børn.
Ønsker du at ændre din tilknytning, så det bliver lettere for dig at få nære, dybe bånd til dine børn, kæreste og andre, så kan du først og fremmest blive bevidst om dit nuværende mønster.
Det kræver en del personlig udvikling, at lære dig selv at kende.
De fleste vil gerne arbejde hen imod en tryg tilknytning. Det gør du ved at finde beviser for at verdenen er tryg. At hverdagen vil dig noget godt.
Hav fokus og nysgerrighed med dig hver dag.
De tre utrygge tilknytninger optræder ofte i familier, hvor børnene ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed og er blevet spejlet korrekt. Børnene har skulle sanse efter, hvordan konflikter nu kunne undgås. Derved kan der udvikles et overansvarlig barn, som tager alt for meget på sine skuldre.
Måske kender du det?
Det kan være du kender det med at det er svært at tage imod ros og anerkendelse? Eller du føler du skal give noget tilbage hvis du modtager noget? Du genkender den evige følelse af frygt for at blive forladt...
Genkend de fire tilknytningsmønstre
De 4 tilknytningsmønstre er det trygge mønster, de afvisende/ undvigende, de ængstelige/ambivalente, og desorganiseret
Den trygge tilknytning
Børn vokser op med forældre som har set og genkendt barnets følelser, og spejlet dem tilbage, på en empatisk og anerkende måde. Det drejer gig om alle følelser fra vrede til glæde.
Børnene vokser op med tillid til livet og relationer. Det er muligt at sige til og fra og det er ikke så tit her at stress optræder.
Den afvisende/undvigende tilknytning
Børn der er vokset op her, har ofte oplevet at være uden for familien. Der har været meget kritik og skældud. Barnet tilpasser sig for at undgå den ubehagelige stemning. Barnet lukker af for egne behov.
Som voksne føler de sig ofte alene, selvom de er sammen med mennesker. De vil signalere at de kan alting selv.
Kontakten til kroppens signaler er minimal og det kan føre til sygdom da signaler overhøres. Her kan arbejdes på at forbedre selvværd.
Har du haft en kæreste som vil/vil ikke, kan han have et afvisende/undvigende mønster. Han har haft svært ved nærhed og følelser, og føler sig overrumplet fordi omsorg er et tegn på svaghed.
Den ambivalent/ængstelig tilknytning
Børnene har haft svært ved at finde ud af hvor forældrene var. Stemningen i hjemmet var utilregnelig og forældrene er optaget af deres egne følelser og problemer. Det har ikke været plads til at lytte til barnet.
Barnet kan få en klæbende adfærd som kan være kvælende for visse andre.
Barnet kan have for meget ansvar på sig og barnet får en forældrerolle. Barnet kæmper som en gal for at gøre alle tilfredse, hvilket kan føre til stres og mistillid, som tages med ind i voksenlivet. De får aldrig opfyldt deres behov for omsorg.
Har du været i et forhold hvor du næsten har følt dig udslættet, af frygt for at blive forladt. Du har droppet alle veninder og hobbys for altid at kunne stå til rådighed, hvis han nu skulle have lyst til at være sammen med dig. Du vil sikkert genkende dig selv i den ængstelige/ambivalente.
Den desorganiserede tilknytning
Her er der decideret tale om omsorgssvigt. Her er ofte misbrug og vold inde i billedet. Barnets grænser kan meget vel være overskredet. Reaktionen over egne følelser, kan virke overvældende.
Barnet vil søge tryghed hos forældrene selvom det frygter forældrene. Som voksen gentages mønstret ved at opsøge farlige situationer, hvilket holder nervesystemet på overarbejde.
Tilknytningsteorien udspringer fra psykolog, psykiater og psykoanalytiker John Bowlby.
Har du læst med så langt, tænker jeg du vil blive inspireret ved at læse mit andet blogindlæg om ikke at give social arv videre Klik her <<<
Er du mere til at lytte, har jeg indtalt en lydfil, som på bare 9 minutter hjælper dig videre til, hvad du kan gøre for dig selv og din familie >> HENT LYDFILEN HER <<
Spørgsmål?? Jeg kan kontaktes på tel +45 4245 2442 eller mail dorte@liivsterapi.dk
Kærlig hilsen
Dorte Liiv
Reg. Psykoterapeut, kropsterapeut og hypnoterapeut hos LiivsTerapi
