Alternativ behandling og / eller medicin?
Jeg var med til det meget givende møde hos Scleroseforeningen i Risskov, og det satte tankerne i gang (derfor dette indlæg)
Min fornemmelse på mødet var, at det var enten eller… Enten medicin eller alternativ behandling. Ikke noget både og…
Skal medicin være en livsledsager
Jeg fik medicin for sklerosen, men jeg blev nysgerrig på, hvorfor jeg var blevet ramt, og hvad jeg selv kunne gøre ved det.
Medicin er en hjælper, men jeg havde ikke lyst til at overlade mit helbred til en læge, jeg ville selv tage ansvar for mit liv. Så medicinen blev en følgesvend i nogle år, både med de gode og onde virkninger.
Samtidig begyndte jeg at styrke min tanker, og det gik op for mig at jeg ikke kunne finde ud af at lytte til min krop.
Pis! Nu nåede jeg ikke at tørre fodlisterne af!!!
Jeg skiftede til en kropsterapeut, og så skete der noget helt vildt!
Sammen med krops- og psykoterapeuten fandt vi sammen ud af, hvilken vej vi skulle gå for at terapien ville virke bedst muligt på mig.
Vi fandt ind til kernen af, hvorfor jeg er ramt af en autoimmun sygdom.
Min krop fik pludselig ører! Ikke at jeg altid kunne høre hvad kroppen ville fortælle, men langsomt hjalp kropsterapeuten mig til at opfange signalerne, og oversætte dem, så jeg kunne handle for mit eget bedste.
Jeg lærte via samtalerne og det kropsterapeutiske arbejde, hvad der er sandt for mig, og ikke mindst hvad der ikke er.
Jeg lærte at prioritere hvad der er vigtigst. Jeg vil ikke ligge på mit dødsleje og tænke; ”Pis! Nu nåede jeg ikke at tørre fodlisterne af!!!”
Det er ikke vigtigt.
Det er vigtigt for mig, at jeg har det godt og at mine nærmeste og venner har det godt, men først mig selv.
Ellers har jeg ikke energi til at hjælpe og støtte, og jeg vil rigtig gerne hjælpe.
Jeg må godt sige nej… og jeg må gerne sige ja.
Det gør jeg nu ud fra hvad jeg mærker, for jeg har lært at sanse efter.
Hvorfor er selvtillid vigtig
I dag er jeg stort set medicinfri, og går stadig ved en skøn krops- og psykoterapeut for vedligeholdelsens skyld. Jeg går af og til, stadig op i hovedet og glemmer at lytte, men så har jeg lært min krops advarselssignaler at kende, og kan handle derefter. Jeg har lært hvorfor at selvtillid og selvværd er vigtigt. Det er nøglen til at blive fri af livets byrder.
Jeg har oplevet vrede kommentarer over at jeg ikke tager medicin længere, men det er mit valg og min vej som er rigtig for mig.
Ligesom jeg ønsker for dig, som læser lige nu, at du finder din vej.
For du er pokkerme vigtig!
Det er et vildt spændende arbejde at gå ind og se på sig selv, og det er SÅ givende!!
Er du også ramt af sygdom og nysgerrig på at lære hvad det er din krop siger til dig, så kontakt mig på mail eller telefonnummer 42 45 24 42.
Så tager vi en uforpligtende snak om hvad du gerne vil opnå ved at arbejde med din personlige udvikling.
Kærligst Dorte Liiv
Reg. psykoterapeut, kropsterapeut og hypnoterapeut
Forresten! En af de metoder jeg bruger til at komme ned i kroppen og lytte efter, er energihealende meditation. Du kan hente den her.