I narcissistiske relationer – både i barndommen og i voksenlivet – er tryghed ofte noget, der kommer og går. Den ene dag er der varme. Den næste kulde. Ros kan hurtigt blive til kritik. Kontakt kan forsvinde uden forklaring. For kroppen betyder det én ting: Jeg ved aldrig helt, hvad jeg møder. Og når tryghed er uforudsigelig, kan nervesystemet ikke falde til ro. Det oplevede jeg også selv. Mange kvinder lærer derfor tidligt at scanne andre i stedet for sig selv. Det ligger i vores kultur, og den forskelsbehandling imellem drenge og piger, der var tydligere "i gamle dage" Piger blev opdraget til mærke stemningen i rummet før deres egne behov. Og opfylde andres behov, før deres egne. De lærte at tilpasse sig for at bevare forbindelsen. Ikke fordi de er svage. Børn er ekseptionelle til at justere sig for at bevare relationer. Alt andet er for farligt. Det er det mønster du kan opleve, at du tager med ind i voksenlivet. Hensynsbetændelse set gennem den polyvagale linse Det, vi ofte kalder

– men det er du ikke Mødet med en narcissist kan sætte dybe spor. Mange fortæller, at de begynder at tro, de er et dårligt menneske – selvom de i virkeligheden bare har forsøgt at gøre det rigtige. Hvis du har haft en relation til en person med narcissistiske træk, kender du måske følelsen af at blive fordrejet, misforstået og skyldiggjort. Hvordan ved du, om du har mødt en narcissist? Du prøver at være ordentlig, tage ansvar og rette op, hvis du har lavet en fejl. Du vil gerne bidrage med god energi og gøre det, der føles rigtigt. Men en narcissist tænker anderledes. Når du gør opmærksom på, at noget ikke føles okay, bliver det vendt imod dig. Pludselig er du den, der har såret, svigtet eller ødelagt stemningen. De kan få dig til at tvivle på din egen virkelighed. Når det sker igen og igen, begynder du at miste forbindelsen til dig selv. Når virkeligheden vendes på hovedet En narcissist har sjældent evnen til at se indad. Skylden placeres altid udenfor – på andre mennesker, på systeme

– og hvordan det påvirker dine relationer som voksen “Vi var en helt almindelig familie. Mor, far, to børn og en hund. Alt var godt. Jeg fik madpakke med i skole, blev puttet i rent tøj og fik gaver til fødselsdag. Men der manglede alligevel noget …” Sådan begynder en af mine klienter en terapisession. Udadtil så alt normalt ud. Men under overfladen manglede noget vigtigt – noget, der ikke kan måles i madpakker og legetøj. Den følelsesmæssige forbindelse manglede Min klient voksede op uden ægte følelsesmæssig kontakt. Hun blev trøstet, men det var overfladisk. Hun husker tydeligt, hvordan mor en dag satte hende ned fra skødet og sagde: “Nu er du for stor til at blive trøstet.” For hende brast noget indeni i det øjeblik. Hun lærte, at følelser skulle skjules, og at længslen efter nærhed var noget, hun måtte håndtere alene. Når du som voksen lever uden følelsesmæssig nærhed Som voksen havde hun valgt et omsorgsarbejde – et fag, hvor hun konstant gav og tog sig af andre. I terapien gik de

– og hvordan du kan skabe tryghed og tillid som voksen Har du haft forældre, der så på dig med kærlige øjne? Som trøstede dig, når du havde brug for det, og lyttede til dig med oprigtig interesse? Så har du sandsynligvis udviklet en tryg tilknytning – og du kan som voksen føle tillid, nærhed og selvværd. Langt de fleste mennesker genkender følelsen af grundlæggende tryghed, selvom den naturligvis kan vakle i perioder. Men for nogle har det været anderledes. Når barndommen føles utryg Utrygheden opstår, når barnet ikke har haft adgang til ægte følelsesmæssig kontakt – når forældrene ikke har været til stede med nærhed, ro og forståelse. Har barnet ikke fået dækket sit behov for kærlighed og trøst, taler man om psykisk omsorgssvigt. Hvis der samtidig har manglet basale behov som mad, rent tøj eller stabile rammer – måske pga. misbrug – er der tale om fysisk omsorgssvigt. Barnet forsøger alligevel at få kærlighed – enten ved at larme for at blive set eller ved at gøre sig usynlig for at u

Er du opvokset i en ”anderledes” familie? Har du tænkt: “Bare mine børn får en bedre barndom, end jeg selv havde”? Måske kender du følelsen af at være forkert, utilstrækkelig – og aldrig rigtig god nok. Måske har du haft forældre, der altid drejede samtalen over på sig selv, når du havde brug for trøst. Hvor du som barn endte med at trøste dem i stedet for at blive trøstet. Hvis du ofte følte dig som den voksne i familien, mens dine forældre var optaget af sig selv, så er du sandsynligvis vokset op i en dysfunktionel familie med narcissistisk sår. Det du kan gøre – for dig selv og dine børn Det vigtigste, du kan gøre, er at lære at passe kærligt på dig selv – og give dine børn det, du selv manglede: tryghed, nærvær og respekt for deres grænser. Hos mange af mine klienter arbejder vi med netop det – at give forældrene deres ansvar tilbage, så du kan stå lettere og mere frit i dit eget liv. Det er ikke en hurtig proces. Men den er transformerende. Og den starter med nænsomhed og accept.

Føler du dig træt, presset og overansvarlig? Tilsidesætter du dig selv for at undgå konflikter og skabe ro omkring dig? Måske ofte i relationer med narcissistiske træk? Så kan du lide af det, jeg kalder hensynsbetændelse. I dette blogindlæg får du indsigt, refleksionsspørgsmål og en vej ud af mønsteret. Hensynsbetændelse er et udtryk for det fænomen, hvor du gang på gang sætter andres behov over dine egne. Det sker ofte ubevidst, og er en strategi, der udspringer af et ønske om at undgå afvisning, uro eller kritik. Hos mange af de kvinder jeg hjælper, stammer mønsteret fra barndommen eller et parforhold med en narcissistisk partner. I sådanne relationer er det den andens behov, følelser og stemninger, der fylder det hele. Og det kan give både stres, og angstanfald at skulle fylde selv. Men du betaler en høj pris. Mange af mine klienter kommer med stress, angst, depression, søvnproblemer eller psykosomatiske smerter. Fælles for dem er, at de har overhørt sig selv for længe. Hensynsbetæn