I narcissistiske relationer – både i barndommen og i voksenlivet – er tryghed ofte noget, der kommer og går. Den ene dag er der varme. Den næste kulde. Ros kan hurtigt blive til kritik. Kontakt kan forsvinde uden forklaring. For kroppen betyder det én ting: Jeg ved aldrig helt, hvad jeg møder. Og når tryghed er uforudsigelig, kan nervesystemet ikke falde til ro. Det oplevede jeg også selv. Mange kvinder lærer derfor tidligt at scanne andre i stedet for sig selv. Det ligger i vores kultur, og den forskelsbehandling imellem drenge og piger, der var tydligere "i gamle dage" Piger blev opdraget til mærke stemningen i rummet før deres egne behov. Og opfylde andres behov, før deres egne. De lærte at tilpasse sig for at bevare forbindelsen. Ikke fordi de er svage. Børn er ekseptionelle til at justere sig for at bevare relationer. Alt andet er for farligt. Det er det mønster du kan opleve, at du tager med ind i voksenlivet. Hensynsbetændelse set gennem den polyvagale linse Det, vi ofte kalder

– men det er du ikke Mødet med en narcissist kan sætte dybe spor. Mange fortæller, at de begynder at tro, de er et dårligt menneske – selvom de i virkeligheden bare har forsøgt at gøre det rigtige. Hvis du har haft en relation til en person med narcissistiske træk, kender du måske følelsen af at blive fordrejet, misforstået og skyldiggjort. Hvordan ved du, om du har mødt en narcissist? Du prøver at være ordentlig, tage ansvar og rette op, hvis du har lavet en fejl. Du vil gerne bidrage med god energi og gøre det, der føles rigtigt. Men en narcissist tænker anderledes. Når du gør opmærksom på, at noget ikke føles okay, bliver det vendt imod dig. Pludselig er du den, der har såret, svigtet eller ødelagt stemningen. De kan få dig til at tvivle på din egen virkelighed. Når det sker igen og igen, begynder du at miste forbindelsen til dig selv. Når virkeligheden vendes på hovedet En narcissist har sjældent evnen til at se indad. Skylden placeres altid udenfor – på andre mennesker, på systeme

– når du kæmper, flygter eller fryser Kæmp, flygt eller frys. Det er kroppens tre naturlige reaktioner, når du føler dig utryg, truet – eller når noget uforudset sker, som din krop opfatter som farligt. Det sker automatisk. Du når ikke at tænke dig om, for det er dit nervesystem – ikke din vilje – der tager styringen. Hvorfor reagerede jeg sådan? Måske har du prøvet at tænke bagefter: “Hvorfor gjorde jeg ikke noget?” eller “Jeg troede, jeg ville reagere helt anderledes.” Du kan have et billede af, at du ville handle hurtigt, hjælpe andre, eller sige fra. Men i øjeblikket, hvor noget føles farligt, tager kroppen over. Den rationelle hjerne kobles fra, og dit autonome nervesystem går på automatpilot. Det gør den for at beskytte dig. Kæmp – når du handler instinktivt I kæmp-tilstanden reagerer du med kraft. Du handler hurtigt, uden at tænke – for dit system tror, du er i fare. Adrenalinen pumper, pulsen stiger, og du mærker måske vrede, handlekraft eller et intenst fokus. Først bagefter

– og hvordan det påvirker dine relationer som voksen “Vi var en helt almindelig familie. Mor, far, to børn og en hund. Alt var godt. Jeg fik madpakke med i skole, blev puttet i rent tøj og fik gaver til fødselsdag. Men der manglede alligevel noget …” Sådan begynder en af mine klienter en terapisession. Udadtil så alt normalt ud. Men under overfladen manglede noget vigtigt – noget, der ikke kan måles i madpakker og legetøj. Den følelsesmæssige forbindelse manglede Min klient voksede op uden ægte følelsesmæssig kontakt. Hun blev trøstet, men det var overfladisk. Hun husker tydeligt, hvordan mor en dag satte hende ned fra skødet og sagde: “Nu er du for stor til at blive trøstet.” For hende brast noget indeni i det øjeblik. Hun lærte, at følelser skulle skjules, og at længslen efter nærhed var noget, hun måtte håndtere alene. Når du som voksen lever uden følelsesmæssig nærhed Som voksen havde hun valgt et omsorgsarbejde – et fag, hvor hun konstant gav og tog sig af andre. I terapien gik de

– og hvordan du kan skabe tryghed og tillid som voksen Har du haft forældre, der så på dig med kærlige øjne? Som trøstede dig, når du havde brug for det, og lyttede til dig med oprigtig interesse? Så har du sandsynligvis udviklet en tryg tilknytning – og du kan som voksen føle tillid, nærhed og selvværd. Langt de fleste mennesker genkender følelsen af grundlæggende tryghed, selvom den naturligvis kan vakle i perioder. Men for nogle har det været anderledes. Når barndommen føles utryg Utrygheden opstår, når barnet ikke har haft adgang til ægte følelsesmæssig kontakt – når forældrene ikke har været til stede med nærhed, ro og forståelse. Har barnet ikke fået dækket sit behov for kærlighed og trøst, taler man om psykisk omsorgssvigt. Hvis der samtidig har manglet basale behov som mad, rent tøj eller stabile rammer – måske pga. misbrug – er der tale om fysisk omsorgssvigt. Barnet forsøger alligevel at få kærlighed – enten ved at larme for at blive set eller ved at gøre sig usynlig for at u

- Om ensomheden midt i spirituel udvikling Der er et citat af Liam O’Connor, som jeg holder meget af: “Udfordringen ved at rejse i livet er, at alle dem, du gerne vil have med, ikke har pakket endnu.” Og netop sådan kan spirituel udvikling føles. Som en rejse, hvor du langsomt folder dine vinger ud, mens andre stadig står i larvens skal og undrer sig over, hvorfor du forandrer dig. Fra larve til sommerfugl – en rejse i bevidsthed Når du begynder at udvikle dig, mærkes det ofte fysisk. Kroppen sitrer. Gamle spændinger løsnes. Du mærker trang til ro, natur og indre fordybelse. Men det føles ikke altid rart i starten. Tværtimod kan det minde om tiden, hvor larven bliver til puppe: Alt går i opløsning for at noget nyt kan dannes. Du kan ikke vende tilbage til, hvordan du var før. Og selvom det er smukt, kan det føles skræmmende, for dit nervesystem forsøger stadig at orientere sig i det ukendte. Transformationen kræver tålmodighed, blidhed og en dyb tillid til processen. Når omgivelserne i