Da jeg blev indlagt første gang på et af sklerosehospitalerne, blev jeg præsenteret for ske-teorien. Den hjalp mig ikke til accept af sygdommen – men den var starten på at leve med, og ikke imod, min krop. Ske-teorien blev udviklet af Christine Miserandino, som lever med en kronisk sygdom. Selvom hendes sygdom er en anden end min, er essensen den samme: Tab af energi er den fællesnævner, som mange kronisk syge kæmper med. Samtalen, der startede det hele Christine fortæller, at hun sad til middag med en veninde, da veninden spurgte: “Hvordan føles det egentlig at være syg?” Veninden havde set Christine tage medicin, set hendes smerter og træthed, men de havde aldrig haft den ærlige samtale om, hvordan det virkelig føles indeni. Christine kigger på bordet. Der ligger nogle skeer. Hun samler dem op og giver dem til veninden. “Her,” siger hun, “det her er din energi. Dine skeer for i dag. Brug dem klogt.” Hver ske koster noget Hver ske symboliserer et stykke af dagens energi. Christine bed