Er du opvokset i en ”anderledes” familie? Har du tænkt: “Bare mine børn får en bedre barndom, end jeg selv havde”? Måske kender du følelsen af at være forkert, utilstrækkelig – og aldrig rigtig god nok. Måske har du haft forældre, der altid drejede samtalen over på sig selv, når du havde brug for trøst. Hvor du som barn endte med at trøste dem i stedet for at blive trøstet. Hvis du ofte følte dig som den voksne i familien, mens dine forældre var optaget af sig selv, så er du sandsynligvis vokset op i en dysfunktionel familie med narcissistisk sår. Det du kan gøre – for dig selv og dine børn Det vigtigste, du kan gøre, er at lære at passe kærligt på dig selv – og give dine børn det, du selv manglede: tryghed, nærvær og respekt for deres grænser. Hos mange af mine klienter arbejder vi med netop det – at give forældrene deres ansvar tilbage, så du kan stå lettere og mere frit i dit eget liv. Det er ikke en hurtig proces. Men den er transformerende. Og den starter med nænsomhed og accept.

– og hvordan du begynder at bryde det Historien her er sammensat af de mønstre, jeg ofte ser hos mine klienter. Lad den blive et spejl, du kan se dig selv i – ikke for at dømme, men for at forstå. Når du opdager, hvor dynamikkerne stammer fra, kan du begynde at skabe nye, sunde bevægelser i dit liv. Et skuespil om familien Jensen Forestil dig, at du skal spille med i et skuespil. Der er tre roller: mor, far – og dig som datteren. Scenen er sat: Mor er trist. Du kan både mærke og se det. Du prøver at gøre hende glad, måske for at lette stemningen, men intet hjælper. Indeni mærker du uro – far kommer snart hjem. Mor sukker og siger, at hun aldrig har tid til sig selv, fordi du fylder for meget. Kort efter åbner døren: Far kommer ind og brokker sig over rodet. Du prøver at forklare, men bliver sendt på dit værelse. Og dér sidder du – et barn, der drømmer om, at din familie engang skal være anderledes. En ny scene – du som voksen Nu er du blevet voksen. Du har dine egne børn. Du gør alt, h

At vokse op i en dysfunktionel familie kan give mange udfordringer senere i livet. Måske kender du følelsen af, at der aldrig helt var plads til dig. At du skulle tilpasse dig, være stærk, være sød – og at dine behov altid kom i anden række. På overfladen så alt måske pænt ud. Familien smilede udadtil, men bag facaden manglede nærvær, ægthed og kærlighed. Hvordan går du videre, når du ikke har haft den barndom, du længtes efter? Når kærligheden ikke føltes tryg Det kan være hårdt at se i øjnene, at din familie ikke kunne give dig det, du havde brug for. Tankerne kan kredse om alt det, du har mistet – og det, du stadig savner. Du kæmper måske for at holde gejsten oppe, men mærker en tunghed indeni, som andre også fornemmer. Det kan blive en ond spiral, hvor du mister livsgnisten lidt efter lidt. Men der er en vej ud. For det, du har oplevet, er ikke dig. Det er gamle sår, som kan heles, når de får lys, kærlighed og opmærksomhed. Hvorfor netop dig? Det spørgsmål stiller mange sig selv: “

– og hvordan du kan hele kæden i dit familiesystem Har dine forældre haft kærlige, trygge voksne at læne sig op ad som børn? Så har de sandsynligvis fået en grundlæggende forståelse af, hvad omsorg og tryghed er – og dermed også et fundament for at give det videre til dig. Men hvis kæden et sted er blevet brudt, mangler der et vigtigt led. Hvis dine forældre selv er vokset op med mangel på nærvær, kærlighed eller stabilitet, har de ofte ikke haft mulighed for at lære, hvordan man giver det videre. De kan ganske enkelt ikke give, hvad de aldrig selv har fået. Når barnet bliver den voksne Når forældre bærer på deres egne uheledes sår, kan rollerne i familien vende sig på hovedet. Forælderen kan – ofte helt ubevidst – søge trøst, ro eller følelsesmæssig støtte hos barnet. Det betyder, at du som barn er blevet den, der giver, i stedet for den, der modtager. Du lærer tidligt at aflæse stemninger, tage ansvar og sørge for, at andre har det godt. Men det koster dig noget dyrebart: evnen til a