Blog

Når narcissisme styrer familiemønstret
– og hvordan du begynder at bryde det Historien her er sammensat af de mønstre, jeg ofte ser hos mine klienter. Lad den blive et spejl, du kan se dig selv i – ikke for at dømme, men for at forstå. Når du opdager, hvor dynamikkerne stammer fra, kan du begynde at skabe nye, sunde bevægelser i dit liv. Et skuespil om familien Jensen Forestil dig, at du skal spille med i et skuespil. Der er tre roller: mor, far – og dig som datteren. Scenen er sat: Mor er trist. Du kan både mærke og se det. Du prøver at gøre hende glad, måske for at lette stemningen, men intet hjælper. Indeni mærker du uro – far kommer snart hjem. Mor sukker og siger, at hun aldrig har tid til sig selv, fordi du fylder for meget. Kort efter åbner døren: Far kommer ind og brokker sig over rodet. Du prøver at forklare, men bliver sendt på dit værelse. Og dér sidder du – et barn, der drømmer om, at din familie engang skal være anderledes. En ny scene – du som voksen Nu er du blevet voksen. Du har dine egne børn. Du gør alt, h
Skygger, delpersonligheder og det indre barn
“Kært” barn har mange navne Vi mennesker rummer mange sider. Nogle elsker vi. Andre prøver vi at gemme væk. Måske kender du begreber som skyggesider, delpersonligheder eller indre barn. Måske tænker du, at de dækker det samme – men der er forskelle, selvom de hænger tæt sammen. Det indre barn – de gamle livssår Det indre barn repræsenterer de dele af dig, der engang blev såret. Det er de oplevelser, hvor du blev misforstået, forladt, kritiseret eller ikke set. Sår, der stadig kan gøre ondt, hvis de ikke er blevet helet. Når det indre barn ikke bliver mødt, opstår der ofte skygger og delpersonligheder som beskyttelse. De er måder, hvorpå du forsøger at håndtere den smerte, du engang ikke kunne rumme. Skygger – det, du ikke vil være En skygge er en egenskab, du afviser i dig selv. Det kan være noget, du ikke vil være ved – eller noget, du længes efter at turde være. Skygger kan være både mørke og lyse. De mørke er de sider, du fordømmer: måske vrede, dovenskab eller jalousi. De lyse er d
Hvad forhindrer dig i at leve frit?
– når gamle mønstre og følelser stadig styrer dit liv For at kunne udvikle et sundt og trygt selv, har du som barn haft brug for at blive set, mødt og elsket præcis som den, du var. Når et barn bliver mødt med varme, respekt og forståelse, vokser det op med tillid, selvværd og mod til at være sig selv. Men hvis du ikke er blevet set eller anerkendt, kan det have sat dybe spor – og måske mærker du stadig konsekvenserne i dag. Forældrenes adfærd former dit selvbillede En kærlig og rummende forælder giver sit barn følelsen af værdi og tryghed. Et barn, der bliver mødt, lærer at stole på sig selv og tør vise verden, hvem det er. Men har dine forældre været i underskud – følelsesmæssigt eller mentalt – har de måske ikke kunnet støtte dig, som du havde brug for. Måske har du aldrig følt dig helt elsket, set eller forstået. Det kan vise sig i voksenlivet som: tvivl på dig selv lavt selvværd frygt for at sige eller gøre det, du virkelig vil usikkerhed i relationer et behov for at “gå under rad
Dysfunktionel opvækst – sådan kommer du videre
At vokse op i en dysfunktionel familie kan give mange udfordringer senere i livet. Måske kender du følelsen af, at der aldrig helt var plads til dig. At du skulle tilpasse dig, være stærk, være sød – og at dine behov altid kom i anden række. På overfladen så alt måske pænt ud. Familien smilede udadtil, men bag facaden manglede nærvær, ægthed og kærlighed. Hvordan går du videre, når du ikke har haft den barndom, du længtes efter? Når kærligheden ikke føltes tryg Det kan være hårdt at se i øjnene, at din familie ikke kunne give dig det, du havde brug for. Tankerne kan kredse om alt det, du har mistet – og det, du stadig savner. Du kæmper måske for at holde gejsten oppe, men mærker en tunghed indeni, som andre også fornemmer. Det kan blive en ond spiral, hvor du mister livsgnisten lidt efter lidt. Men der er en vej ud. For det, du har oplevet, er ikke dig. Det er gamle sår, som kan heles, når de får lys, kærlighed og opmærksomhed. Hvorfor netop dig? Det spørgsmål stiller mange sig selv: “
Hvilken rolle styrer dit liv?
– Redder-Rie, Bøddel-Bente eller Offer-Ofelia? Kan du genkende dig selv i en af dem? Læs med her i del 1 af min blogserie om de tre indre roller, der kan spænde ben for din frihed og livsglæde. De tre veninder, du måske kender alt for godt Er du veninde med Rie, Bente og Ofelia? Måske uden at vide det? Se, om du kan genkende dig selv i nogle af punkterne her: 1️⃣ Du er supergod til at mærke andres behov – og sætter ofte deres trivsel før din egen. 2️⃣ Du har få tætte relationer og føler dig usikker i sociale sammenhænge. 3️⃣ Du siger ja, selvom du mener nej – og mærker ofte magtesløshed eller forkerthedsfølelse. De tre “veninder” tror, de hjælper dig, men i virkeligheden holder de dig fast i gamle mønstre. De forhindrer dig i at leve et frit liv, hvor du mærker dig selv og tager dine egne valg. Mød de tre roller Redder-Rie Rie er hende, der altid har styr på alt – og på alle. Hun kommer løbende, hvis nogen er kede af det, og får hurtigt udglattet situationen. Hun vil gerne hjælpe og sk
Sådan får du ro i hovedet, når tankerne kører i ring
– lær at håndtere tankemylder og genfind din indre ro Er dit hoved fyldt med bekymrende tanker, og kniber det med at finde (natte)ro? Så er der hjælp at hente her. Når tankerne ikke vil holde pause Måske kender du det alt for godt: Du ligger vågen om natten, og den samme film kører på repeat. Du vender og drejer dig, men tankerne holder fast. Eller du forsøger at koncentrere dig om dagens opgaver, men hovedet larmer. Når bekymringer tager overhånd, stjæler de din energi, din nattesøvn og din livsglæde. Og selvom det er helt normalt at bekymre sig, bliver det et problem, når det fylder det meste af dagen. Hvorfor bekymrer jeg mig så meget? Når du bekymrer dig, forsøger du ubevidst at beskytte dig selv. Dine tanker kredser om noget, du føler, du er nødt til at tage dig af – noget, der kræver handling eller kontrol. Men der, hvor bekymringerne løber løbsk, er, når du ikke længere kan skelne mellem det, du kan handle på, og det, du ikke har indflydelse på. De daglige bekymringer – som at h
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden
Privatlivspolitik

OK