Er du opvokset i en ”anderledes” familie? Har du tænkt: “Bare mine børn får en bedre barndom, end jeg selv havde”? Måske kender du følelsen af at være forkert, utilstrækkelig – og aldrig rigtig god nok. Måske har du haft forældre, der altid drejede samtalen over på sig selv, når du havde brug for trøst. Hvor du som barn endte med at trøste dem i stedet for at blive trøstet. Hvis du ofte følte dig som den voksne i familien, mens dine forældre var optaget af sig selv, så er du sandsynligvis vokset op i en dysfunktionel familie med narcissistisk sår. Det du kan gøre – for dig selv og dine børn Det vigtigste, du kan gøre, er at lære at passe kærligt på dig selv – og give dine børn det, du selv manglede: tryghed, nærvær og respekt for deres grænser. Hos mange af mine klienter arbejder vi med netop det – at give forældrene deres ansvar tilbage, så du kan stå lettere og mere frit i dit eget liv. Det er ikke en hurtig proces. Men den er transformerende. Og den starter med nænsomhed og accept.

- Derfor skaber viden ikke forandring – før du tør mærke det, der gemmer sig i din krop. Du læser bøger, lytter til podcasts, deltager i kurser og føler dig klogere, men alligevel sker der ingen reel forandring i dit liv. Du forstår det hele i hovedet, men kroppen og hverdagen følger ikke med. Der findes et gammelt ordsprog, der siger: “Når eleven er klar, dukker læreren op.” Og det er præcis sådan, udvikling begynder. Når du mærker et behov for forandring, begynder inspirationen at vise sig omkring dig. Men hvorfor sker der alligevel så lidt, når du føler dig SÅ klar? Indsigt skaber ikke forandring, men handling gør Personlig udvikling kan give dig viden, inspiration og forståelse. Men den virkelige transformation sker først, når du lever det, du har lært. Det er her mange spænder ben for sig selv. Jeg ser det ofte i klinikken, og det handler sjældent om manglende vilje, men om nogle helt menneskelige forhindringer: Manglende motivation: Hvis du ikke tror helt på, at forandringen kan

- når verdenen føles at gå imod dig Det er et par år siden, jeg første gang hørte om Merkur i retrograd – og jeg må indrømme, at jeg i starten syntes, det lød lidt fjollet. Men da jeg begyndte at lægge mærke til, hvad der skete i de perioder, opdagede jeg et mønster. Og med tiden lærte jeg faktisk at planlægge mig ud af det meste – og bruge energien konstruktivt. Hvis du allerede beskæftiger dig med det spirituelle, så ved du sikkert, hvad jeg taler om. Men hvis du er ny inden for energifeltet, så er Merkur retrograd måske noget helt nyt. Her får du en kærlig og praktisk introduktion til, hvordan du kan jonglere med både det positive og udfordrende, når Merkur går i retrograd. Hvad er Merkur i retrograd egentlig? Fra Jorden ser det ud, som om planeten Merkur bevæger sig baglæns – lidt ligesom moonwalking. Astrologisk set står Merkur for kommunikation, aftaler, struktur, orden og planlægning. Når planeten "går baglæns", bliver netop disse områder påvirket. Energien bliver tungere, mere

Brev fra Hanne Kære Dorte. I dag læste jeg bogen, du lånte mig, færdig. Den gav mig mange aha-oplevelser undervejs. Da jeg lukkede bogen, var der dog en ting, der fyldte mere end noget andet: Fornemmelsen af, at sorgen over min far aldrig blev bearbejdet hos mig – dengang han døde – fordi alt foregik på min farmors og mors præmisser. Den erkendelse er ikke ny, men der skete endnu engang det, at en erkendelse flyttede sig fra hjernen og ud i hele mig. Så da jeg lagde bogen fra mig, satte jeg mig i det strålende solskin og græd. Først kom gråden som en overvældende bølge af sorg, der skyllede mig med. Det har jeg prøvet før, når healeren har haft fat i mig. Derefter blev sorgen stille tårer, der gled varme ned ad mine kinder – men ikke tunge og ubærlige. Sorgen blev endelig forløst med mine tårer, og mens jeg gav slip på den, gav jeg rum og plads til det traume, det er at miste sin far som femårig. Sammen med sorgen og gråden kom en mærkværdig og værdifuld sjælefred. Mens jeg sad der – m

Da jeg blev indlagt første gang på et af sklerosehospitalerne, blev jeg præsenteret for ske-teorien. Den hjalp mig ikke til accept af sygdommen – men den var starten på at leve med, og ikke imod, min krop. Ske-teorien blev udviklet af Christine Miserandino, som lever med en kronisk sygdom. Selvom hendes sygdom er en anden end min, er essensen den samme: Tab af energi er den fællesnævner, som mange kronisk syge kæmper med. Samtalen, der startede det hele Christine fortæller, at hun sad til middag med en veninde, da veninden spurgte: “Hvordan føles det egentlig at være syg?” Veninden havde set Christine tage medicin, set hendes smerter og træthed, men de havde aldrig haft den ærlige samtale om, hvordan det virkelig føles indeni. Christine kigger på bordet. Der ligger nogle skeer. Hun samler dem op og giver dem til veninden. “Her,” siger hun, “det her er din energi. Dine skeer for i dag. Brug dem klogt.” Hver ske koster noget Hver ske symboliserer et stykke af dagens energi. Christine bed

– og hvordan slipper du fri af offerrollen Del 3 i serien om de indre roller, der styrer dit liv Er det chefens skyld, at stemningen på jobbet er dårlig? Er det din mors skyld, at du ikke blev set som barn? Eller kommunens skyld, at du ikke trives? Måske din søsters skyld, fordi hun “altid har været en heks”? Men hvem har egentlig ansvaret for, at du får et godt liv? Skyld eller ansvar – hvad vil du vælge? Hvis du bliver i tanken om, at det er andres skyld, mister du din egen styrke. Når du i stedet tager ansvar, genvinder du magten til at ændre noget. Hvis det er chefens skyld, at stemningen er dårlig – Hvad kan du så gøre? Måske er læringen, at du skal tage ansvar for dig selv og gå videre. Hvis din mor ikke så dig som barn – Hvordan kan du så begynde at se dig selv nu? Hvis kommunen sætter begrænsninger – Hvilke muligheder har du for at leve bedst muligt inden for de rammer, eller finde nye veje? Hvis din søster føles som en heks – Hvad mon der ligger bag jeres energi? Hvad kan du t